Business Casual & Co. - Dresscodes på din arbejdsplads

I dag er der kun få erhverv, hvor der stadig er en streng dresscode – alligevel kan det ske, at din arbejdsgiver forbyder eller foreskriver bestemte beklædningsgenstande, for eksempel ved kontakt med kunder. I denne artikel ser vi på, hvilke dresscodes der findes, og hvad de betyder. Derudover forklarer vi, hvad din arbejdsgiver må fastsætte i forhold til dresscodes på arbejdspladsen, og hvad han ikke må.

Tip: Ud over det rigtige tøj kan også ting som ergonomisk kontorudstyr og tiltalende dekoration bidrage til en bedre arbejdsadfærd. I vores Deskspace-blogs finder du mange spændende artikler om disse og andre emner.

Hvilke dresscodes findes der egentlig på arbejdspladsen?

På de fleste arbejdspladser findes der i dag ikke længere en fast dresscode – tidligere var de meget mere udbredte. I de fleste kontorjob hørte en jakkesæt til god tone i 80’erne og 90’erne, i dag kan man bære almindeligt fritidstøj. Generelt er påklædningsstilen i samfundet i dag betydeligt mere afslappet end i de foregående årtier.

Alligevel er der nogle virksomheder og brancher, som stadig foreskriver en bestemt dresscode eller i det mindste forbyder visse beklædningsgenstande. Disse regler kan for eksempel gælde, når der dagligt er personlig kundekontakt. I dette afsnit forklarer vi dig de vigtigste og mest almindelige dresscodes på arbejdspladsen og deres navne.

Casual Wear

Denne påklædningsstil er udbredt i Danmark, men nævnes som regel ikke eksplicit i en påklædningskodeks. Ved denne dresscode på arbejdspladsen bæres beklædningsgenstande, som du også bruger i din fritid. Begrebet "casual" kommer fra engelsk og betyder omtrent afslappet eller uformel – jakkesæt og nederdele er derfor ofte for meget til denne stil.

Til dresscoden "Casual" på arbejdspladsen hører for eksempel klassiske jeans med sneakers og en t-shirt, både for mænd og kvinder. Casual wear er praktisk og hverdagsvenligt og skal repræsentere en moderne fremtoning af din virksomhed.

Business Casual

Denne dresscode på arbejdspladsen er en lidt mere elegant version af casual wear. Denne påklædningsstil finder du ofte i erhvervslivet, men sjældnere i rene kontorjob. Det er også en stil, du kan bære i fritiden – bare lidt mere pæn. I mange marketing- og kommunikationsvirksomheder anvendes denne stil.

For kvinder hører jeans og t-shirt ikke til business casual. De bør bære en nederdel og en bluse eller en kjole, og til skoene passer også pænere hvide sneakers. Derudover hører enkel makeup som regel til denne dresscode. For herrer passer stofbukser eller chinos sammen med en hvid skjorte eller en lidt mere afslappet hørskjorte. Til sko kan man vælge loafers eller elegante sneakers.

Business Attire

Denne dresscode på arbejdspladsen findes i dag kun i få erhverv. Typiske faggrupper er for eksempel advokater, revisorer eller ansatte i en bank. Ved denne påklædningsstil forventes et komplet jakkesæt inklusive passende sko og slips. Sneakers eller jeans er her et no-go.

Er du interesseret i både den rigtige dresscode og en ergonomisk og sund arbejdsplads? Så kig gerne forbi Deskspace-websitet, hvor du finder højdejusterbare skriveborde og ergonomiske siddepladser til dit kontor.

Dresscode på arbejdspladsen: Hvad må arbejdsgiveren foreskrive?

Det siges ofte, at tøjet har stor indflydelse på virksomhedens fremtoning. Med denne udtalelse begrunder måske også din chef påklædningsreglerne i din virksomhed. Ofte lider dog komforten og medarbejdernes egen vilje under disse regler – så hvad må din arbejdsgiver egentlig fastsætte i forhold til dresscode på arbejdspladsen?

Vigtigt: Du skal altid kende til påklædningsreglerne i en virksomhed før din ansættelse, de skal altså være en del af ansættelses- eller overenskomstkontrakten. Hvis han først meddeler dig disse regler efter ansættelsen, kan det være ulovligt.

Reglerne om dresscode på arbejdspladsen følger først og fremmest af en ansættelses- eller overenskomstkontrakt. Derudover har din arbejdsgiver grundlæggende en instruktionsbeføjelse. Disse regler handler som regel først og fremmest om virksomhedens fremtoning og forretningsinteresser, men sikkerhedshensyn kan også spille en rolle. Men denne instruktionsret er heller ikke ubegrænset, reglerne må i det enkelte tilfælde ikke være ulovlige eller urimelige.

Dresscodes på arbejdspladsen af hensyn til forretningsinteresser er den mest almindelige form for påklædningsregler. Det skyldes, at for eksempel et jakkesæt naturligvis udstråler mere seriøsitet end joggingbukser med en for stor t-shirt. Begrundelsen for denne dresscode på arbejdspladsen er, at medarbejdernes bestemte fremtoning også påvirker virksomhedens omdømme.

Dresscodes på arbejdspladsen af sikkerhedsmæssige årsager

For også at sikre sikkerheden under arbejdet kan din arbejdsgiver foreskrive en vis "dresscode" på arbejdspladsen. Det kan for eksempel være brug af sikkerhedshjelm eller sikkerhedssko på byggepladsen. Derudover kan det være påkrævet for maskinarbejdere, at de af ulykkesforebyggende årsager ikke må bære kæder, ringe eller piercinger.

Tip: Vil du arbejde skånsomt for ryggen og gøre dit kontorjob så "sikkert" som muligt? Så tag gerne et kig på vores højdejusterbare skrivebord Deskspace Pro her!

Det må din arbejdsgiver ikke forbyde dig

Ud over nogle regler, som din arbejdsgiver må forbyde dig, skal han også respektere visse punkter i forhold til dresscode på arbejdspladsen. Blandt andet må din arbejdsgiver ikke forbyde følgende:

• Vilkårlige krav til tøjet må ikke stilles. Der skal altid være en berettiget interesse fra arbejdsgiverens side
• Konkrete påklædningsregler skal være fastlagt i en ansættelses- eller overenskomstkontrakt, og medarbejderne skal kende dem før ansættelsen
• Lovpligtig arbejdstøj skal du ikke selv betale for. Det skal altid arbejdsgiveren betale
• Tatoveringer på ikke synlige kropsdele må din arbejdsgiver som regel ikke forbyde, da de ikke ændrer fremtoningen

Konklusion: Dresscodes på din arbejdsplads

Dresscodes findes stadig på nogle arbejdspladser – især når der dagligt er intensiv kundekontakt, og det handler om seriøse emner. Men arbejdsgiverens regler skal altid være rimelige og tjene et bestemt formål – vilkårlige krav må han ikke stille. Hvis du er i tvivl om din overordnedes regler, kan du altid søge råd hos en arbejdsretsadvokat. 

Vi håber, at vi kunne hjælpe dig med denne blogartikel!